Det var en sommer dag klokken var 06,15. Jeg var lige stået op og gået i gang med at tage militær tøj på. Det har været nogen hårde dage siden smitten. Smitten havde spredt sig til alle kontinenter, men det er gået værst over Europa.
Jeg var i min stue, som var stor og firkantet. Det var en hjørne lejlighed, så der var vinduer i de to sider. En dør gik ind til køkkenet den anden gik ind til mit værelse. Jeg boede på 2. etage og jeg boede alene. Jeg var 26 år og arbejdede som soldat.
I en øde by kunne jeg høre nogen larme ude på gaden Pludselig røg en sten gennem mit vindue.
Jeg kiggede ud af det knuste vindue og der så jeg 4 skaldede mænd. Det første tegn på smitten er som bekendt at folk mister håret. Jeg gik 3 skridt tilbage men så faldt jeg om af smerte. En sten havde ramt mig i maven. Heldigvis havde jeg min skudsikre vest på . Jeg rejste mig og gik hen til vinduet for at se om de var der men de var forsvundet.
Men da jeg vendte mig om stod de 4 skaldede mænd og stirrede på mig med deres sorte øjne. Det var andet symton på at de var smittede. Jakkerne var slidte og bukserne var beskidte og ødelagte som om nogen havde brugt alle deres kræfter på rive dem i stykker. Så kom det som et klik for mig. Det var de smittede som ville dræbe mig fordi jeg var fra militæret.
De stod helt stille men nu begyndte små sorte hår at vise sig overalt og vokse sig lange. Tilsidst var de dækket af hår og deres hoveder forvandlede sig til noget der lignede ulvehoveder deres hænder blev længere og mørkere.
Neglene blev udvidet. Deres tænder blev spidsere og længere. Jeg vidste at jeg måtte skynde mig væk men sådan en stor kujon er jeg ikke. Så jeg rejste mig op, løb ind på mit soveværelse og låste døren. Monstrene rev i døren indtil låsen gik i stykker. Døren gik op men i mellem tiden havde jeg taget min kuffert frem som hang på væggen og åbnede den det var min revolver kuffert. Jeg tog revolveren pegede den mod mod monstrene. Monstrene skulle til at springe frem og bide mig, da det sagde bang bang bang bang bang bang klik revolveren var løbet tør for skud. De 4 monstre var døde jeg smed pistolen på en af monstrene.
Nu hørte jeg en hel masse hyl mindst 10. Så vidste jeg, at jeg er det eneste levende menneske i denne her lorte by. Jeg gik hen til min seng gik ned på hug tog mine hænder under min seng greb fat i en kuffert under min seng. Kufferten var 5 gange større end den på væggen. Jeg åbnede den og tog en maskinpistol ud af kufferten. Den har 100 skud.
Jeg gik over de døde monstre ind i stuen og ud af lejligheden. Jeg så ingen af monstrene, men jeg tog fejl for da jeg nåede hen på midten af et vej kryds dukkede monstrene op. De hylede og begyndte at løbe mod mig. Der var mindst 30 monstre med røde og skarpe tænder. De fleste havde åben mund klar til spise mig. Men jeg havde min maksinpistol som beskyttelse. Jeg skød til alle sider men fordi jeg pløkkede til alle sider uden at stoppe med at skyde blev magasinet tømt på 10 sekunder.
Men jeg havde ikke dræbt dem alle. Der var 6 monstre tilbage. De stirrede på mig og stille og roligt gik de et par skridt frem med deres poter. Jeg svedte og tænkte at mit liv er slut. Monstrene omringede mig og skulle til at bide mig med deres mund på fuld gab og skæve røde tænder. Da hørte jeg en lyd. Diiiiiiiiiiiiiiiiiiiing diiiiiiiiiiiiiiiiiing diiiiiiiiiiiiiiiiiiing.
Det var vækkeuret. Klokken var 7 og jeg skulle op i skole. Det var en helt almindelig dag, men jeg svedte stadig.
